Få råd til dine musikoplevelser


Det er ved at blive tid til de mange udendørs festivaler og koncerter. De udendørs koncerter og festivaler er fantastiske oplevelser, dog kan det hurtigt blive dyrt at deltage. Du skal ikke miste modet, selvom pungen er slidt. Der er flere muligheder for at spare penge og få råd, så du kan komme ud og nyde god musik.

Spar penge på festivaler

festival-spar-pengeDet kan virke uoverskueligt med alle de udgifter der kommer ved en tur på festival. Der skal både købes billetter, campingudstyr, mad og drikke. Det kan være endnu hårdere at se sine venner tage afsted hvis man ikke selv har råd, så læs med herunder og find ud af hvordan du kan få råd til at tage med.

Det første du skal anskaffe dig er billetten, selvom det kan virke usandsynligt at få billetten billigere, så er det muligt. Festivaler har altid brug for flere arbejdere og det er præcis her du skal slå til. Mange af festivalerne kræver blot at du tager 3-4 vagter, enten før, under eller efter festivalen. Søg rundt på nettet og se om din ønsket festival mangler personale.

Nu har du fået din billet, men hvor skal du sove? På de fleste festivaler er et telt den foretrukne måde at overnatte på. Overnatning i telt er ligeledes også det billigste valg, selvom dette langt fra er billigt. Telte er dyre og skal du have et der kan holde til lidt regn kan du hurtigt komme af med en god håndfuld mønter. I stedet for at kaste mange penge efter et sprit nyt telt, kan du vælge at låne et. Hør dine familiemedlemmer om de har et telt du må låne. Har du ikke nogen som vil låne dig et telt, er det en god idé at købe det brugt, eventuelt på DBA. Der er rigtig mange der har været på festivaler eller på camping som ikke har lyst til det mere, disse mennesker sælger deres telte. Så det er bare med at være vågen og få fingre i teltene når de kommer til salg. Det er dog en god idé at købe det nogle måneder før da teltene er umulige at få fat i jo tættere man kommer på festival sæsonen.

Du har arbejdet din billet af og fået kæmpet dig til et brugt telt. Nu skal du blot have planlagt din mad og drikke. Det er ikke nogen hemmelighed at maden på festivaler er meget dyrere og du kan hurtigt komme af med mange penge, hvis du vælger at spise i boderne hver dag. Til gengæld er det heller ikke muligt at tage sit køleskab med. Du skal derfor vælge at tage noget mad med som kan holde sig. Mad der kan holde sig i varmen, er alt mad på konservesdåser, der er dog nogle madvarer der er sjovere at spise end andre.  Noget af det gode mad på dåse er eksempelvis leverpostej og makrel. Ønsker du stadig at have noget mad der kræver køleskab, kan du gå ned til den lokale fiskehandler og forhandle dig til en termokasse fyldt med is. Dette kan også bruges til at køle dine drikkevarer. Dette system vil ikke holde hele festivalen medmindre du husker at fylde ny is på. Det vil ligeledes holde længere hvis du ikke sætter termokassen direkte i solen. Tag også nogle drikkevarer med og vandflasker så du er fri for at købe en flaske hver gang du vil have en tår vand.

Et ekstra tip som ikke vil spare dig penge men eventuelt redde nogle af dine favorit ejendele. Husk aldrig at tage noget med på festival som ikke må gå i stykker, alt kan ske og det hele er en stor glad fest. Så find de gamle klæder frem og hav en fremragende god musikoplevelse.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *