Spar penge på dit udlandsophold


Mange danskere går med drømmen om at tage til udlandet og enten studere, arbejde eller bo i en længere periode. Dette skyldes ofte, at man hurtigt kan køre træt i hverdagens rutiner, og at man har brug for lidt fornyelse og forandring i den travle hverdag. Når man er studerende eller har et fuldtidsjob, kan det derfor være et frisk pust at tage på et udlandsophold og enten studere eller arbejde i en kortere eller længere periode. Her finder du gode råd til, hvordan du kan spare penge, når du opholder dig i udlandet.

Brug din mobiltelefon med omhu

Der er mange mennesker, der ikke tænker over brugen af deres mobiltelefon i udlandet. Mobiltelefoner er i dag blevet en naturlig del af vores hverdag, og de fleste af os har svært ved at få en hverdag til at fungere uden dem. Derfor tikker der automatisk SMS’er, mails og opkald ind – også når vi er i udlandet. Men hvad mange ikke har med i tankerne er, at brugen af mobiltelefoner i udlandet kan koste dig dyrt. Det koster mange penge at bruge sin data, så snart man befinder sig uden for Danmarks grænser, og en enkelt SMS eller et opkald på blot 5 minutter kan hurtigt løbe op i mange penge. Derfor er der adskillige ting, som man bør tænke over, før man bruger din mobiltelefon i udlandet.

Når man af den ene eller af den anden årsag vælger at bosætte sig i udlandet, er det altafgørende at man vælger af bo et sted, hvor der er mulighed for adgang til internettet. Det er vigtigt at have en base, hvor man kan gå på WiFi, eller hvor der er mulighed for at installere internet. På denne måde undgår du at bruge data på din mobiltelefon, som kan koste dig ekstremt mange penge i sidste ende. Hermed kan du søge på internettet, gå på de sociale medier og dermed være i kontakt med familie og venner derhjemme, uden at det koster dig penge på din mobilregning.

Ligeledes giver internettet dig muligheden for at kontakte andre mennesker over applikationer som Skype, Facebook eller Viber. Med hjælpemidler som disse, kan du gennemføre telefon- og videoopkald over internettet, så du ikke skal betale en dyr telefonregning for enden af hver måned. Det kan være hårdt at være væk fra familie og venner i længere tid af gangen, og det er derfor vigtigt, at man tager sig tiden til at holde kontakten med dem. Med hjælp fra applikationer som disse, kan du derfor både kommunikere skriftligt og mundtligt med dine nærmeste.

Dog er der mange mennesker, som ikke kan få en hverdag til at fungere uden brugen af mobiltelefoner. Det kan f.eks. være nødvendigt, at man kan bruge den til at finde vej eller sende en mail, når man ikke har adgang til WiFi. Hvis man har tænkt sig at gøre brug af både data, opkald og SMS’er uden gratis internetadgang, kan det derfor være en fordel at købe et udenlandsk mobilabonnement. Selv om det koster penge at oprette et udenlandsk telefonnummer og tilkøbe et abonnement med både data og taletid, vil du i sidste ende spare mange penge. Derfor bør du inden afrejse undersøge om din danske mobilselskab tilbyder udenlandsabonnementer og ellers bør det være en af de første ting, som du undersøger, når du ankommer til udlandet.

Del bolig med andre

spar-udlandsopholdEn anden måde at spare penge på, når man vælger at bosætte sig i udlandet, er ved at tænke over, hvor man bosætter sig. Alle løsninger, som inderbærer overnatninger på hoteller, er ofte ekstremt dyre, da du skal betale høje summer for blot en enkelt overnatning. Dog kan det være svært at komme på andre løsninger, da man ofte kan føle sig alene i et nyt og fremmed land og dermed ikke kender til stederne og omgivelserne. Der findes dog billigere løsninger, som man med fordel kan undersøge, hvis man vælger at bosætte sig i udlandet.

Hvis man som studerende vælger at tage et semester til udlandet for at studere, er der ofte andre jævnaldrende studerende, som skal samme sted hen. Du kan ofte regne med, at disse studerende, ligesom dig, også mangler et sted at bosætte sig. Det kan være en fordel at undersøge, om der er andre, der har interesse i deleboliger, så I dermed kan være fælles om diverse udgifter. Ligeledes kan der spares en del penge, hvis man ikke vælger at bosætte sig i centrum, men i stedet søger til udkanten af den by, som universitetet eller arbejdspladsen ligger i. Hvis man sammen kan splitte udgifterne, om en i forvejen overkommelige husleje, kan man spare en del penge på sit udlandsophold.

Ligeledes kan det være en god idé at undersøge, om uddannelsesstedet eller din nye arbejdsplads tilbyder studieboliger eller boliger til billige priser gennem institutionen. Ofte er der adskillige kollegier tilknyttet til uddannelsesstedet, hvor du, for en overkommelig husleje, kan bo på et mindre værelse med adgang til bad og køkken. Ved at bosætte dig på et kollegium eller i en mindre lejlighed tilknyttet til din arbejdsplads, kan du ofte spare en del penge i forhold til selv at finde en udlejer.

Bliv ikke snydt af lejekontrakten

Når man bosætter sig i udlandet og skal underskrive en boligaftale eller en lejekontrakt, kan det være altafgørende, at man er sikker på, hvad den præcise aftale går ud på. Det er vigtigt, at man har den rette forståelse af betalingsaftalen, depositum, lejekontrakt, og hvad der skal ske ved eventuelle skader. Derfor kan det være en stor hjælp at gøre brug af et oversættelsesbureau, som kan læse din lejekontrakt eller boligaftale igennem. På denne måde sikrer du dig, at du har styr på alle betingelser ved kontrakten, og at du ikke kommer ud i pludselige betalinger, som du ikke være indforstået med fra begyndelsen af. Når man forsøger at spare penge ved et ophold i udlandet, kan pludselige og uforudsete betalinger nemt knække budgettet. Derfor er det altafgørende, at du har den fulde forståelse af betydningen af den aftale, som du og din eventuelle sambo underskriver.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *