Spar penge på at skifte bank


Du er sikkert ikke klar over hvor mange penge der egentlig er i at skifte bank. I hele 40% tilfælde er det en god ide at overveje om du ikke bør skifte bank. Rigtig mange danskere har end ikke overvejet at skifte bank, og får derfor ikke sparet de mange penge der er at spare. Vores råd er at komme i gang med at se på hvilke andre banker du kunne lave et bankskifte til.

Mange familier kan spare over 20.000 kroner om året!

bankboks

Fylder du din egen eller bankens pengeskab?

Hvis du mangler lidt motivation til at komme i gang med at undersøge om i bør skifte til en anden bank, så kig på talene her: 20.000 kroner om året!

Mange danske familier kan spare hele 20.000 kroner hvert eneste år ved at skifte bank. Når vi så samtidig ser på at det er en besparelse og ikke en indtjening, så vil det for mange svare til at man skal ud på arbejdsmarkedet og tjene 40.000 kroner mere, for at få de samme penge i hånden. Det kan godt være at de 5 timer du skal bruge på at undersøge hvilken bank du kan få et bedre tilbud i er kedelige og at det virker uoverskueligt, men hvis du tænker over at du kan få op til 8.000 kroner i timen mens du finder ud af det, så er det måske straks lidt sjovere?

Helt op til 37.000 kroner i forskel

Tilbage i 2013 lavede Forbrugerrådet Tænk en test af gebyrer i banker og her viste det sig at der var en enorm stor forskel på hvor meget man skulle betale i den dyreste frem for den billigste. Der kunne være helt op til 37.000 kroner i forskel for en ganske normal familie. Og Konkurrence og forbrugerstyrelsen har derefter lavet en undersøgelse som viste at danske familier i gennemsnittet kan spare cirka 24.000 kroner ved at lave et bankskifte. Der er derfor ingen tvivl om at du, medmindre du har skiftet bank indenfor de sidste to år, kan spare et ekstremt stort beløb.

Husk at kontakte mere end en bank i forbindelse med lån

spar-penge-bankOverraskende mange henvender sig kun til den bank de allerede har, når de skal have et nyt lån. Specielt hvis du skal ud og have et større banklån til hus eller til bil, så er det en virkelig god ide at forhøre sig hos mindst 3 banker, for at se om de ikke kan gøre det billigere. Det er klart at ikke alle kan spare penge på at skifte bank, men med de store beløb der potentielt ligger og venter for nogle få timers arbejde, så bør man om ikke andet gøre forsøget. Alene det aspekt at du har noget at forhandle med din egen bank omkring, når du tager ned og snakker med dem, vil gøre at du sandsynligt spare flere tusinde kroner, også selvom du bliver i den bank du allerede har.

Hvorfor skifter danskerne ikke bank oftere?

Der er vel overordnet to store grunde til at vi ikke skifter bank, og de har absolut ikke noget med penge at gøre. Den første er rent og skær at vi godt kan lide vores bankrådgiver og ikke vil være uvenner med ham/hende. Men spørgsmålet er om du virkelig synes du er så god en ven med din bankrådgiver at det er 20.000 kroner værd at blive i din bank for?

Mange føler at de er nødt til at have et godt forhold til deres bankrådgiver for at få gode lån i banken, men du kan sagtens få et godt forhold til bankrådgiveren i en anden bank. Det er folk som gerne vil være venner med dig, og de vil gerne give dig en lille besparelse for at blive din ven. Hvorfor ikke skifte forholdet rundt, og lade dem give dig en besparelse for at være din ven, i stedet for at du betaler dem ekstra for at være deres ven?

Den anden grund er at vi er tryghedsnarkomaner. Vi ved hvad vi har, men kan jo ikke vide hvad vi får. Vores hverdag er i høj grad styret af økonomien, og det er nemmere at overskue når vi ved hvad vi har. Bankerne gør det ofte også så svært som muligt at gennemskue hvor dyrt det egentlig er at være hos dem, for at styrke det. Kan du ikke selv overskue et bankskifte, så er det dog muligt at få masser af professionel hjælp, og stadig spare mange tusinde kroner.

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *